Værnemidler — grundreglerne

Du kan ikke se på en hjelm, at den redder dig. Du kan heller ikke se på en handske, at den er den forkerte. Derfor er der regler for værnemidler.

Reglerne er de samme for alle. De gælder på taget, i køkkenet, i salonen og på kontoret. Nogle job kræver næsten ingen værnemidler i hverdagen. Men skal kontorassistenten ud på byggepladsen med en mappe, skal hun have hjelm og sikkerhedssko på lige som alle andre.

Modulet handler om de regler, der gælder alle værnemidler. Det enkelte udstyr — hjelm, høreværn, maske, handsker, sele — har sit eget modul.

§Værnemidlet er det sidste, du gør — ikke det første

Start med at fjerne faren. Kan den ikke fjernes, skal den holdes væk fra folk med fælles løsninger: udsugning, afskærmning, rækværk eller en anden metode. Først når det stadig ikke er nok, tager du personlige værnemidler på.

• 011. Fjern faren. Kan opgaven laves helt uden den?
• 022. Erstat den med noget, der er mindre farligt.
• 033. Skærm af eller sug ud, så faren ikke når frem til folk.
• 044. Lad færre folk være der, og i kortere tid.
• 055. Tag værnemiddel på.

Et eksempel. Du skal bore mange huller i beton, og der ryger støv op.

Kan hullerne undgås? Kan du sætte udsugning på maskinen? Er der stadig støv bagefter, tager du maske på — masken er nederste trin.

“Personlige værnemidler er sidste led i rækken af sikkerhedsforanstaltninger.”

— Arbejdstilsynet om personlige værnemidler

Et værnemiddel gør ikke et farligt arbejde sikkert. Det gør kun skaden mindre, hvis noget går galt. Hjelmen stopper ikke hammeren i at falde. Den gør bare, at du overlever den.

En løsning, der beskytter alle på pladsen, går forud for en, der kun beskytter én mand. Udsugning slår maske. Rækværk slår sele. Det er en af de 9 grundregler i reglerne om arbejdets udførelse.

§Hvem betaler?

Din arbejdsgiver skal give dig de værnemidler, arbejdet kræver. Du skal aldrig selv betale. Heller ikke når de er slidt op og skal skiftes.

• 01Det gælder også, når du er lærling.
• 02Det gælder også, når du er vikar eller kun er der én dag.
• 03Det gælder også nummer to, når det første er slidt op.
• 04Arbejdsgiveren skal holde dem rene, se dem efter og reparere dem.
• 05Der skal være et rent og tørt sted at lægge dem, når du er færdig.

Et åndedrætsværn må ikke ligge i støvet på ladet. En faldsele må ikke ligge sammen med olie og syre. Det er ikke pjat. Kemi og skidt æder materialet, længe før du kan se det.

Almindeligt arbejdstøj tæller ikke med

En almindelig arbejdsbuks er ikke et værnemiddel. En firma-T-shirt er heller ikke. Men tøj, der skal holde snit, flammer, varme, kemi eller trafik væk, ER et værnemiddel. Det skal arbejdsgiveren betale og vedligeholde.

§CE-mærket: kig efter det, før du tager det på

Alle personlige værnemidler skal have et CE-mærke. Mærket sidder på selve værnemidlet. Der skal følge en brugsanvisning med på dansk.

Mangler CE-mærket, må værnemidlet ikke bruges på arbejdet. Uanset hvor godt det ser ud, og uanset hvor dyrt det var.

Fire cifre efter CE

Ved de farligste værnemidler står der fire cifre lige efter CE. Cifrene er nummeret på det organ, der kontrollerer fabrikken. Nogen holder altså øje med, at produktionen bliver ved med at være i orden.

Står der ingen cifre på en faldsele, et åndedrætsværn eller en kemikaliedragt, så brug det ikke. Reglen om CE er en EU-lov, og den har været gældende siden 2018.

§Tre kategorier — hvor slemt kan det gå?

Værnemidler deles i tre grupper efter, hvor galt det kan gå. Gruppen bestemmer, hvor meget kontrol og oplæring der skal til.

§Du skal instrueres — ikke bare have tingene i hånden

Arbejdsgiveren skal instruere dig efter fabrikantens brugsanvisning. Det skal ske, før arbejdet starter. Du skal instrueres igen, når du får nyt udstyr eller en ny opgave.

• 01Hvad beskytter det her mod — og hvad beskytter det IKKE mod?
• 02Hvordan tager du det rigtigt på?
• 03Hvordan tjekker du, at det virker?
• 04Hvornår skal det kasseres?

Har du ikke fået svar på de fire ting, er du ikke instrueret. Så spørg. Det er ikke dumt at spørge — det er en del af oplæringen.

§Det skal passe til dig — ellers beskytter det ikke

Værnemidlet skal beskytte lige så godt hele tiden — ikke kun den dag, det er nyt. Det skal passe til dig, om nødvendigt efter tilpasning. Det skal passe til forholdene på stedet. Og det må ikke give dig unødige gener.

Din arbejdsgiver skal også tænke på din krop og dit helbred, når han vælger. Er du dårlig i ryggen eller har du astma, betyder det noget for, hvad du skal have.

En maske, der ikke slutter tæt til huden, beskytter dårligere end en simplere maske, der gør. Passer det ikke, beskytter det ikke.

Sig til, hvis det ikke passer. Det er ikke en luksusklage. Det er selve kravet.

Flere værnemidler skal kunne bruges sammen

Skal du bruge både hjelm, høreværn og briller, skal de kunne sidde sammen. De må ikke ødelægge hinandens beskyttelse. En brillestang, der løfter høreværnets pude fra kinden, giver et hul, som støjen løber ind ad.

Prøv dem sammen inde i skuret, før du går i gang. Ikke oppe på stilladset med maskinen i hånden.

§Værnemidler er personlige

Et værnemiddel er som udgangspunkt dit eget. Skal flere bruge det samme, skal det rengøres, så der ikke opstår problemer med sundhed eller hygiejne. Ørepropper og tætsluttende masker deler man ikke.

§Tjek det, hver gang du tager det frem

Værnemidler bliver slidt. De bliver også for gamle, selv om de ser hele ud. Brug ti sekunder på at kigge, før du tager dem på.

• 01Revner i skallen på en hjelm — også de hårfine.
• 02Flossede stropper eller løse syninger på en sele.
• 03Udløbsdato på et filter.
• 04Ridser i synsfeltet på briller.
• 05Puder på høreværn, der er blevet hårde eller revnede.
• 06Hul, snit eller slidt materiale på en handske.

Er noget revnet, floset, slidt eller udløbet, skal det kasseres. Du skal ikke lappe det med tape. Du skal have et nyt — og du betaler det ikke.

§Du har pligt til at bruge dem

Når arbejdsgiveren stiller et værnemiddel til rådighed, skal du bruge det. Lader du være, kan både du og virksomheden få en bøde af Arbejdstilsynet.

Og pligt til at sige til

Opdager du en fejl eller en mangel, som du ikke selv kan rette, skal du sige det med det samme. Sig det til din leder, til arbejdslederen eller til arbejdsmiljørepræsentanten. Udstyret skal ud af drift, indtil det er i orden.

§Arbejder du med kemi? Svaret står i punkt 8

Et sikkerhedsdatablad har 16 punkter. Punkt 8 hedder «Eksponeringskontrol/personlige værnemidler». Der står, hvilke handsker, hvilke briller og hvilket åndedrætsværn netop det produkt kræver.

Læs punkt 8, før du åbner spanden. Ikke bagefter.

§Ingen værnemidler = arbejdet starter ikke

Er de rigtige værnemidler ikke på pladsen, må opgaven ikke sættes i gang. Arbejdstilsynet kan give et strakspåbud på stedet. Så skal det bringes i orden med det samme.

Før arbejdsgiveren køber ind, skal farerne på jobbet vurderes: hvad er faren, hvor slem er den, og hvad beskytter den type værnemiddel egentlig mod. Den vurdering hører hjemme i APV'en og i den kemiske risikovurdering.

§In short

• 01Fjern faren først. Værnemidlet er nederste trin.
• 02Arbejdsgiveren betaler — også når det skal skiftes.
• 03Intet CE-mærke og ingen dansk brugsanvisning: brug det ikke.
• 04Kategori III kræver oplæring og øvelse, ikke bare en udlevering.
• 05Det skal passe til dig, og flere dele skal kunne sidde sammen.
• 06Du skal bruge det — og du skal sige til, når noget er galt.