Skip to content

Sikkerhed for first aid & fire

Du er på et fag, hvor du selv skal slukke rigtig ild og trykke på en dukke, til hænderne kan gøre det uden at du tænker. Det er meningen: den dag det sker, er der ingen at spørge, og de minutter der afgør sagen, er dem der går, før ambulancen og brandvæsenet holder ude foran. Men den, der løber ind for at hjælpe, bliver også tit skade nummer to — strømmen er der stadig, røgen fylder rummet på sekunder, og brønden tog den første mand af en grund. Derfor starter sikkerheden i det her fag med dig selv.

25 moduler · 231 min · 503 questions

Tag sikkerhedsprøven

De farer der er dine

  • Kan dræbe

    Du bliver skade nummer to.

    Du løber hen til en kollega, der ligger stille — men maskinen kører stadig, der er stadig strøm i kablet, bilerne kører forbi, eller han ligger nede i en brønd.

    How to avoid it

    Stands ulykken, før du rører ved ham. Sluk maskinen. Afbryd strømmen på gruppen eller træk stikket. Sikr trafikken. Er det en brønd, en tank eller et røgfyldt rum: bliv udenfor, ring 112 og sig præcis hvad det er.

  • Kan dræbe

    Du finder ikke ud af rummet igen.

    Når du går ind i røgen for at slukke eller for at lede efter en kollega. Røg fylder et rum på sekunder, og du finder ikke rundt i den.

    How to avoid it

    Red folk ud først, alarmér på 112 eller brandtrykket, luk døren for at begrænse branden — og sluk til sidst, kun hvis du kan gøre det uden fare. Stå altid med flugtvejen i ryggen, og tjek at den er fri, før du går i gang.

  • Kan dræbe

    Gasflasken eksploderer, mens du står ved den.

    Når en flaske er blevet varmet op af branden — også på øvelsespladsen, og også længe efter at flammerne er slukket.

    How to avoid it

    Lad flasken stå. Prøv ikke selv at bære den ud eller køle den. Gå væk, hold andre væk, ring 112 og sig, at der er gasflasker på stedet.

  • Kan dræbe

    Du besvimer af iltmangel efter din egen slukning.

    Når du tømmer en kuldioxidslukker (CO2) i et lille, lukket rum uden udluftning — et teknikrum, et skab, et kælderrum.

    How to avoid it

    Gå ud af rummet, så snart branden er slukket, og luft ud, før nogen går ind igen. Kuldioxid fortrænger ilten, og du kan hverken se den eller lugte den.

  • Varigt mén

    Du får blod eller opkast i øjne, mund eller et åbent sår.

    Når du trykker på en blødende kollega eller giver indblæsninger uden handsker og maske.

    How to avoid it

    Tag nitrilhandsker på, inden du går i gang, hvis der er tid, og brug lommemasken. Er der blod eller kemikalier om munden, så giv kun tryk. Sker det alligevel: vask med vand og sæbe, desinficér med sprit, skyl øjne og mund grundigt — og meld det til din leder og til lægen samme dag, ikke i morgen.

  • Varigt mén

    Du får selv ætsningen på hænderne.

    Når du hjælper en kollega, der er blevet oversprøjtet med syre, base eller cementvand, og du griber fat i det våde tøj med bare hænder.

    How to avoid it

    Tag handsker på. Klip det tilsølede tøj af i stedet for at trække det hen over huden. Skyl med rigeligt lunkent vand, og tjek sikkerhedsdatabladets punkt 4 — der står skylletiden for netop det stof. Tag emballagen eller databladet med til lægen.

  • Sygefravær

    Du river ryggen i stykker, når du vender en bevidstløs voksen.

    Når du alene skal rulle en kollega om i stabilt sideleje eller trække ham væk fra faren — ofte på et snævert sted og med armene langt fra kroppen.

    How to avoid it

    Råb en kollega ind, før du flytter noget. Gå ned på knæ helt tæt på ham og rul ham mod dig med kropsvægten i stedet for at løfte med armene. Flyt ham kun, hvis han er i fare der, hvor han ligger.

  • Sygefravær

    Hånden fryser fast på slukkeren.

    Når du holder om hornet på en kuldioxidslukker i stedet for om håndtaget. Hornet bliver iskoldt i det sekund, du trykker.

    How to avoid it

    Hold kun på bærehåndtaget og på det isolerede greb, hvis slukkeren har et. Prøv grebet af på øvelsen, før du står med en rigtig brand.

  • Sygefravær

    Knæene bliver ømme og hævede.

    Når du ligger på knæ på et betongulv og trykker i lang tid — og på kursusdagen, hvor du er på knæ ved dukken time efter time.

    How to avoid it

    Læg en jakke eller en knæpude under knæene, når du kan. Skift med en kollega, hver gang hjertestarteren analyserer — så holder I både kvaliteten i trykkene og får rejst jer.

  • Engangshandsker i nitril

    EN 455

    Altid når du rører ved blod, opkast eller sår. Tag dem på, inden du går i gang, hvis der er tid — og hav et ekstra par i lommen og i bilen.

  • Lommemaske med envejsventil (CPR-maske)

    Ved indblæsninger, så du ikke får blod, opkast eller kemikalier i munden. Den må aldrig koste tid: kan du ikke finde den, så giv kun tryk.

  • Safety glasses

    EN 166

    Ved slukningsøvelser med pulver, og hvor blod eller kemikalie kan sprøjte op i ansigtet. Tætsluttende briller (goggles) ved væskestænk.

  • Brandtæppe

    EN 1869

    Når tøj eller en person står i brand, og ved brand i fedt og madolie. Det er ikke et personligt værnemiddel — det skal hænge synligt der, hvor risikoen er.

  • Øjenskylleflaske

    DS/EN 15154 (nødbruser- og øjenskylsserien)

    Hvor der arbejdes med ætsende stoffer. Den skal stå der, hvor arbejdet foregår — ikke i skurvognen 200 meter væk. Tjek udløbsdato og forsegling.

  • First-aid kit

    DIN 13157 (lille kasse) / DIN 13169 (stor kasse)

    På hver plads, i hver servicebil og i værkstedet. Der findes ingen dansk lovbestemt indholdsliste — indholdet skal passe til jeres arbejde, og det afgør I i APV'en.

  • Redningstæppe (varmetæppe)

    Til alle tilskadekomne, der ligger ned — også om sommeren. Læg også noget under personen; et betongulv suger varmen ud af kroppen.

  • Certifikat i varmt arbejde («Vejen til sikkert varmt arbejde»)

    Den der selv udfører varmt arbejde: svejsning, skæring, lodning, tagdækning med brænder, tørring, opvarmning og ukrudtsbrænding. AMU-kurset «Brandforanstaltninger ved gnistproducerende værktøj» er en vej til certifikatet.

    Ikke et selvstændigt lovkrav, men krævet af forsikringsselskaber og bygherrer og forudsat i DBI Brandteknisk Vejledning 10 (BtV10) · 5 år, derefter skal kurset tages om

  • Praktisk kursus i brandbekæmpelse (elementær brandbekæmpelse)

    Brandvagter ved varmt arbejde. Brandvagten skal ikke have certifikat i varmt arbejde, men skal kende BtV10 og have haft et praktisk kursus i brandbekæmpelse.

    DBI's aftaleblanket til BtV10 og Bygningsstyrelsens krav til udførelse af varmt arbejde (2025) · Ingen fast udløbsdato i selve reglen, men mange bygherrer og virksomheder kræver genopfriskning — typisk hvert 1-3 år. Tjek den konkrete aftale.

  • Førstehjælp ved el-ulykker, herunder hjerte-lunge-redning

    Dem der arbejder på eller nær ved elektriske installationer — elektrikere, montører og elever.

    Sikkerhedsstyrelsens regler om elsikkerhed. Den præcise paragraf er ikke verificeret her — tjek kravet hos Sikkerhedsstyrelsen eller din arbejdsgiver. · Skal holdes ved lige. Mange elvirksomheder kræver årlig genopfriskning — verificér kravet.

  • Færdselsrelateret førstehjælp

    Alle der skal have kørekort første gang. Kurset er på 8 timer og har både en hjertestop-del og en færdselsdel.

    Bekendtgørelse om kørekort / Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplan · Beviset skal foreligge ved ansøgning om kørekort. Tjek de aktuelle regler for, hvor gammelt beviset må være.

§Du bliver den, de andre råber på

Faget her handler ikke om at kunne reglerne udenad. Det handler om, hvad du gør i de første minutter, hvor der ikke er andre. Ambulancen og brandvæsenet er på vej, men hullet indtil de holder ude foran, er dit. Derfor er kurset praktisk: du slukker rigtig ild, og du er på knæ ved dukken, indtil håndgrebene sidder i kroppen og ikke kun i hovedet.

En hjælper, der selv kommer til skade, gør ulykken dobbelt så stor.

Dansk Førstehjælpsråd, hovedpunkt 1: stands ulykken

§Øvelsesdagen er rigtig ild og en rigtig gasflaske

Slukningsøvelsen er det sted på kurset, hvor der faktisk kan ske noget. Der er åben ild, gas på flaske, pulver der støver, og en CO2-slukker der bliver iskold. Behandl øvelsen som varmt arbejde — for det er varmt arbejde.

  • 01Mød op i tøj, der ikke smelter. Syntetisk arbejdstøj smelter fast i huden, når en gnist rammer.
  • 02Gasflasken skal stå oprejst og være fastgjort, så den ikke kan vælte. Acetylenflasker skal stå oprejst — også under transport.
  • 03Luk ventilen på selve flasken i pausen og til sidst, ikke kun på håndtaget, og tøm slangerne for tryk.
  • 04Hold på slukkerens håndtag — aldrig på CO2-hornet. Det bliver iskoldt med det samme.
  • 05Brug aldrig ilt til at blæse støv af tøj eller hår. Iltberiget tøj antænder eksplosivt af den mindste gnist.
  • 06Er en flaske blevet varmet op af ilden, så lad den stå. Gå væk, hold andre væk og ring 112.
Fig. Grebet, manometeret og mærkatet — de tre ting du tjekker, før du regner slukkeren for din sikkerhed.

§Mellem ulykkerne ligger arbejdet

  • 01Håndildslukkere og slangevinder skal efterses af en sagkyndig mindst én gang om året. Se på mærkatet, at eftersynet er gyldigt, og at manometeret står i det grønne felt.
  • 02Tjek førstehjælpskassen og øjenskylleflasken mindst én gang om året. Øjenskyl har udløbsdato, og en brudt forsegling betyder ny flaske. En tom flaske er det samme som ingen flaske.
  • 03Tjek hjertestarterens batteri og elektrodernes udløbsdato — og registrér den på hjertestarter.dk, så 112 kan sende folk efter den.
  • 04Udstyret skal kunne findes: grønt skilt med hvidt kors betyder førstehjælp, og brandudstyr er rødt. Skiltet skal sidde, hvor man kan se det.
  • 05Gå flugtvejene igennem. Slanger, kabler og paller havner i dem af sig selv, og flugtvejsdøre skal kunne åbnes indefra uden nøgle.
  • 06Blev brandalarmanlægget (ABA) koblet fra under et arbejde, skal det kobles til igen straks bagefter — ellers står bygningen uden alarm om natten.
RoleWhat is required?Hvor længe gælder det
Udfører varmt arbejdeCertifikat i varmt arbejde (BtV10)5 years
Brandvagt ved varmt arbejdeKendskab til BtV10 + praktisk kursus i brandbekæmpelse — ikke certifikatIngen fast udløbsdato i reglen; mange bygherrer kræver genopfriskning
Førstehjælper på arbejdspladsenIntet lovkrav om et bestemt antal — behovet vurderes i APV'enDansk Førstehjælpsråd anbefaler genopfriskning ca. hvert 2. år
Arbejder på eller nær elinstallationerFørstehjælp ved el-ulykkerTjek kravet og intervallet hos Sikkerhedsstyrelsen
Skal have kørekort første gangFærdselsrelateret førstehjælp, 8 timerBeviset skal foreligge, når du søger kørekort

Aftal alarmeringen, før der sker noget. Hvorfra ringes der, hvor sidder det nærmeste brandtryk, og hvem går ud til vejen og vinker ambulancen ind? Når du ringer 112, siger du hvor du er — adresse, by og hvordan man kører ind — hvad der er sket, hvor mange der er ramt, og om personen er vågen og trækker vejret. Bliv i telefonen; vagtcentralen styrer selv samtalen, og du lægger først på, når de siger det. På større byggepladser med flere arbejdsgivere står beredskab, evakuering og førstehjælp i planen for sikkerhed og sundhed (PSS) — læs den på opstartsmødet, ikke når ulykken er sket.

Fig. Beredskabet er en tegning, ikke en fornemmelse: hvor udstyret står, hvor I kommer ud, og hvor ambulancen bliver mødt.

Bagefter er du også en del af ulykken. Mange får det først skidt dagen efter: billederne kommer igen, søvnen driller, og tanken om det du kunne have gjort anderledes bliver hængende. Sig det til din leder eller arbejdsmiljørepræsentant med det samme — du skal ikke gå alene med det. Skriv hændelsen ned, også den der gik godt, og rør ikke ved ulykkesstedet mere end nødvendigt for at redde liv.

30 questions24 rigtige for at bestå

Spørgsmålene trækkes tilfældigt fra hele dit kursus, så prøven er ny hver gang. Er du logget ind, kan din underviser se resultatet.

Start prøven

Kurset og prøven er ikke et lovpligtigt kursus. De erstatter ikke stilladsuddannelsen, epoxykurset, certifikatet til varmt arbejde, truck- eller kranbeviset, eller et førstehjælpsbevis — de skal tages hos en godkendt udbyder. Se hvilke papirer dit fag kræver under «Papirer du skal have» ovenfor.