Førstehjælp ved skader

Du står der først. Der går minutter, før ambulancen kommer. De minutter er dine, og det er dem, der afgør, hvor slem skaden bliver.

Her handler det om skaderne: blødning, forbrænding, ætsning, kemi i øjet og chok. Det gælder på et tag og i et frokostkøkken. Kogende vand skolder lige så slemt som en gasbrænder.

§Stands ulykken, før du rører ved nogen

Sluk maskinen. Afbryd strømmen. Sikr trafikken. Se op efter hængende laster.

En hjælper, der selv bliver ramt, gør ulykken dobbelt så stor. Så ligger der to, og der er ingen til at ringe.

• 011. Stands ulykken. Sluk, afbryd, sikr.
• 022. Giv livreddende førstehjælp. Fri luftvej, vejrtrækning, stands kraftig blødning.
• 033. Ring 112.
• 044. Giv almindelig førstehjælp. Hold personen varm, og bliv hos ham.

Rækkefølgen er lavet, så du redder liv først. Trøst kommer bagefter.

Sig hvor du er, først. Adresse, by og hvordan man kører ind. Bliv i telefonen. Læg ikke på, før vagtcentralen siger, du må — de stiller selv spørgsmålene, og du skal bare svare og gøre, som de siger.

§Kraftig blødning

Blod, der sprøjter i stød, kommer fra en pulsåre. Det er den skade, hvor sekunder tæller.

Tryk hårdt direkte på såret med hånden. Gerne gennem et stykke stof, en trøje eller en klud. Slip ikke.

• 01Tryk hårdt direkte på såret. Hold trykket.
• 02Få en anden til at lægge en trykforbinding, mens du holder.
• 03Bliver forbindingen gennemblødt, så læg en ny ovenpå. Fjern aldrig den første.
• 04Få en anden til at ringe 112, så du kan blive ved med at trykke.

Tag engangshandsker på, hvis der er tid. De ligger i førstehjælpskassen. Er der ikke tid, så tryk alligevel — også en plastikpose om hånden er bedre end ingenting.

Tourniquet (årepresse)

Kan hårdt tryk ikke standse blødningen, og sprøjter blodet stadig, så sæt en tourniquet. Den virker kun på arme og ben.

Sæt den højt på lemmet. Stram, til blødningen stopper. Skriv tidspunktet ned. Løsn den ikke igen — det er ambulancens opgave.

§Forbrænding og skoldning

Få personen væk fra varmen. Køl derefter såret med lunkent vand i mindst 20 minutter.

Varmen bliver ved med at æde sig ned i huden, længe efter flammen er væk. Kølingen er det, der stopper den.

Brug lunkent vand fra hanen, ca. 15-20 grader. Ikke is, ikke isvand, ikke en frostpose. Kulde trækker blodet væk fra huden og gør skaden dybere.

Tag ringe, ur og stramt tøj af, mens huden stadig er blød. En time senere er hånden hævet, og så sidder ringen fast.

Står tøjet i brand, så kvæl flammerne med et brandtæppe og læg personen ned. Tæppet slukker. Det behandler ikke brandsåret — kølingen kommer bagefter.

Hvornår skal brandsåret ses af en læge

• 01Brandsår i ansigtet, på hænder, på fødder eller i skridtet.
• 02Brandsår der går hele vejen rundt om en finger, en arm eller et ben.
• 03Brandsår større end den skadedes håndflade.
• 04Hud der er hvid, brun eller følelsesløs.

Ring 112 eller kør på skadestuen. Bliv ved med at køle, mens I venter, og mens I kører.

§Ætsning — kemi på huden

Ætsende stoffer æder sig ned i huden, så længe de får lov. Tiden er det eneste, du kan gøre noget ved.

Klip det tilsølede tøj af. Klip — træk det ikke over hovedet eller hen over huden. Så smører du stoffet ud over et større område.

Skyl med rigeligt lunkent vand i mindst 15 minutter. Fortsæt, mens I venter, og mens I kører.

Slå op i sikkerhedsdatabladets punkt 4. Der står den rigtige skylletid for netop det stof. Databladet har 16 punkter i samme rækkefølge hver gang, og punkt 4 hedder altid Førstehjælpsforanstaltninger.

Våd cement og betonvand

Våd cement er stærkt basisk. Den brænder langsomt gennem huden — tit uden at det gør ondt i starten.

Derfor er knæene det klassiske sted. Man knæler i våd beton hele dagen, mærker ingenting, og opdager skaden om aftenen.

Skyl straks og længe. Skift det våde tøj og de våde sokker. Få skaden set an, også selvom den ikke svier.

Cementeksem er noget andet. Det er en allergi, der bygger sig op over år ved gentagen kontakt med våd cement. Ætsningen kommer på timer, eksemet på år. Vandtætte handsker og vandtætte knæbeskyttere holder begge dele væk.

§Kemi i øjet

Skyl med det samme. Ikke når du har fundet databladet. Ikke når du har hentet en kollega.

Hold øjenlåget åbent med fingrene. Øjet klemmer sig selv i, og så rammer vandet ingenting.

Skyl fra næseryggen og udad mod tindingen. Så løber stoffet væk fra det raske øje i stedet for over i det.

Tag kontaktlinser ud, hvis du kan. Skyl mindst 15 minutter, og bliv ved under transporten. Tag flasken med i bilen eller ambulancen.

Øjenskyllevæske er sterilt saltvand, natriumklorid 0,9 %. Har I ingen flaske, så brug rent, lunkent vand. Vand nu er bedre end den rigtige væske om ti minutter.

§De fire veje kemien kommer ind

Fortynder og andre opløsningsmidler må aldrig kastes op igen. Væsken kan løbe ned i lungerne, og det er livsfarligt.

§Chok

Chok er ikke at være chokeret. Chok er, at kroppen mangler blod i kredsløbet. Det er livsfarligt, og det kommer snigende.

• 01Bleg, kold og klam hud.
• 02Hurtig og svag puls.
• 03Hurtig vejrtrækning.
• 04Tørst.
• 05Uro og forvirring.

Stands blødningen. Læg personen ned. Løft benene. Læg et tæppe over — og noget under. Et betongulv suger varmen ud af kroppen, også en sommerdag.

Giv ikke noget at drikke. Personen kan skulle bedøves og opereres, eller kan kaste op og få det i lungerne. Du må fugte læberne.

§Udstyret skal stå der, hvor arbejdet er

Det er arbejdsgiverens pligt at skaffe førstehjælpsudstyret. Ikke din.

“Der skal være tilstrækkeligt og egnet førstehjælps-, rednings- og brandslukningsudstyr på arbejdsstedet.”

— Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, jf. AT-vejledning A.1.9

Hvad «egnet» betyder hos jer, afgør I i APV'en. Arbejder I med ætsende stoffer, skal der være øjenskyl. Kan I blive overhældt med varm eller ætsende væske, skal der være nødbruser.

Leverandørens anbefalinger i sikkerhedsdatabladet tæller med i den vurdering. Står der øjenskyl i punkt 4, skal der stå en flaske.

En øjenskylleflaske i skurvognen 200 meter væk hjælper ikke et øje. Den skal stå der, hvor arbejdet foregår.

• 01Førstehjælpskasse med engangshandsker, trykforbinding og forbindinger.
• 02Øjenskylleflaske med sterilt saltvand — tjek udløbsdato og forsegling.
• 03Fast øjenbruser og nødbruser, hvor der arbejdes fast med ætsende stoffer eller varme væsker.
• 04Rednings- eller varmetæppe, så den skadede ikke ligger og fryser.
• 05Brandtæppe, hvor der arbejdes med åben ild, gnister eller friture.

Tjek kassen og flasken mindst en gang om året. En øjenskylleflaske har en udløbsdato, og en brudt forsegling betyder, at flasken skal skiftes. En tom eller udløbet flaske er det samme som ingen flaske.

Grønt skilt betyder redning

Redningsskilte er grønne med hvidt symbol. Hvidt kors på grøn bund betyder førstehjælp. Rødt er brandudstyr.

Find skiltene den første dag, du er på en plads eller i en ny afdeling. Ikke når nogen ligger ned.

§Bliv hos personen

Sig dit navn. Fortæl hvad du gør, og at hjælpen er på vej.

Rolig snak sænker pulsen og modvirker chok. Det er rigtig førstehjælp, ikke bare pænhed.

Hold personen varm, og lad ham ikke ligge alene. Send en anden ud til vejen for at vinke ambulancen ind.

§Det du selv skal gøre

• 01Find førstehjælpskassen, øjenskyllen og nødbruseren den første dag, du er på pladsen.
• 02Tjek at øjenskylleflasken ikke er udløbet, og at forseglingen er hel.
• 03Læs punkt 4 i sikkerhedsdatabladet, før du åbner en ny spand — ikke bagefter.
• 04Gem Giftlinjens nummer 82 12 12 12 i din telefon.
• 05Fortæl din chef om skaden samme dag — også hvis du bliver på arbejdet.