Skip to content
/

Brand og evakuering

Du kan vælge den rigtige slukker, gøre tingene i den rigtige rækkefølge og finde vejen ud, før røgen tager den fra dig.

10 min · Gælder alle fag · 24 questions

  1. Red mennesker først.

    Slukker du først, kan der stadig stå nogen inde i røgen.

  2. Kom aldrig vand på brændende fedt.

    Vandet bliver til damp på et øjeblik og kaster brændende fedt op i ansigtet på dig.

  3. Luk døren efter dig, når du går ud.

    En åben dør giver ilden luft og sender røgen ud i den flugtvej, andre skal bruge.

  4. Stil dig med flugtvejen i ryggen, før du slukker.

    Vokser ilden, kan du gå baglæns ud i stedet for at være lukket inde.

  5. Læg olieklude i vand eller i en metalspand med låg med det samme.

    En bunke sammenkrøllede linolieklude kan tænde sig selv i løbet af natten.

  6. Læs brandklasserne på slukkeren, før det brænder.

    Står bogstavet ikke på etiketten, virker slukkeren ikke på den brand.

Brand er den ulykke, der rammer bredest. Den starter i en frituregryde, i en spand med brugte klude eller i den isolering, hvor en gnist faldt ned for tre timer siden. Du behøver ikke selv arbejde med ild for at komme til at stå i en brand.

Det her modul giver dig fire ting. Hvad der skal til, før noget kan brænde. Hvilken slukker der passer til hvad. Hvad du gør i den rigtige rækkefølge, når det brænder. Og hvordan du kommer ud.

§Ilden har tre sider

Der skal tre ting til, før noget kan brænde. Et brændbart stof. Ilt. Og varme. De tre kaldes brandtrekanten.

Fjerner du bare én af de tre, dør ilden. Vand fjerner varmen. Et brandtæppe fjerner ilten. Et ryddet arbejdssted fjerner det brændbare stof. Det er hele grundlaget for at slukke.

Fig. Bryd én side af trekanten, og ilden dør.

§De fem brandklasser

Brande deles i fem klasser efter det, der brænder. Klasserne hedder A, B, C, D og F. Du finder dem som små billeder på etiketten på enhver slukker.

ClassDet brænder iExample
AFaste materialerTræ, papir, pap, tekstil
BVæsker og stoffer der smelterBenzin, olie, maling, plast
CGasesGas fra en flaske eller en ledning
DMetalsMagnesium, aluminiumsspåner
FFedt og madolieFrituregryde, pande
Fig. Hvad brænder — hvad slukker det, og hvad må aldrig bruges.

§Vælg slukkeren efter det der brænder

Se efter på slukkerens etiket, hvilke klasser den kan tage. Står bogstavet der ikke, virker slukkeren ikke på den brand.

  • 01Pulverslukker (ABC): tager faste stoffer, væsker og gasser. Den slukker rigtig godt.
  • 02Kuldioxidslukker (CO2): god ved væsker og ved tændt elektronik, fordi den ikke efterlader noget.
  • 03Vandtåge: god ved faste stoffer, og den skader mindre end pulver.
  • 04Brandtæppe: kvæler ilden. Bruges på fedtbrand og på tøj der er gået i brand.

Pulver slukker godt, men pulveret lægger sig i hele bygningen og i elektronikken. Følgeskaden kan blive større end selve branden. Indendørs er kuldioxid eller vandtåge tit et bedre valg.

Fedtbrand: aldrig vand

Fedtbrand er klasse F. Hælder du vand i, synker vandet ned i det kogende fedt. Der bliver det til damp på et øjeblik og kaster brændende fedt op i ansigtet på dig.

Sluk i stedet for varmen. Læg et låg eller et brandtæppe over gryden, så ilten forsvinder. Bær aldrig gryden — du kan spilde og få den ned over dig.

Metalbrand kræver sit eget pulver

Brand i letmetal som magnesium og aluminiumsspåner er klasse D. Vand og almindeligt pulver gør den værre. Den kræver et særligt D-pulver. Har du ikke det, så gå væk og ring 112.

Kuldioxid i et lille rum

Kuldioxid slukker ved at fortrænge ilten. I et lille, lukket rum fortrænger den også din ilt. Luft ud bagefter, og bliv ikke stående dernede.

Hold heller ikke om hornet på slukkeren. Det bliver iskoldt under brug og giver frostskader på hænderne.

§Slukkeren skal virke den dag du får brug for den

Håndildslukkere og slangevinder skal efterses af en sagkyndig mindst én gang om året. Kig på mærkatet, om eftersynet stadig er gyldigt.

Kig også på manometeret. Står viseren uden for det grønne felt, skal slukkeren skiftes. En slukker der ikke virker, er værre end ingen slukker — for du regner med den.

Fig. To ting du tjekker på slukkeren, længe før det brænder.

§Det er dampen der brænder

Benzin, sprit, fortynder og lim brænder ikke som væske. Det er dampen over væsken, der tændes. Derfor er en åben dunk farlig, selv om der ikke er ild i nærheden.

Flammepunktet er den laveste temperatur, hvor væsken afgiver damp nok til, at en gnist kan tænde den. Er flammepunktet lavere end der hvor du står, står der allerede antændelig damp over dunken.

Du kan se det på etiketten. Faresætningen fortæller, hvor let dampen tændes.

Faresætning på etikettenFlammepunktBoiling point
H224 — Yderst brandfarlig væske og dampUnder 23 °CHøjst 35 °C
H225 — Meget brandfarlig væske og dampUnder 23 °COver 35 °C
H226 — Brandfarlig væske og dampFra 23 °C til og med 60 °C
Fig. Flammen rører dampen, ikke væsken.

Opbevar væskerne i lukkede, mærkede beholdere. Køligt, og væk fra alt der er varmt. Tag kun den mængde med ind på pladsen, du skal bruge i dag.

Klude der tænder sig selv

Klude med linolie, linoliemaling eller trætjære kan gå i brand helt af sig selv. Olien udvikler varme, når den hærder. Ligger kludene sammenkrøllet i en bunke, kan varmen ikke slippe væk.

Læg dem i vand eller i en lukket metalbeholder med det samme. En spand med brugte olieklude er brændt af mange gange — om natten, længe efter at folk er gået hjem.

§Gnisten der falder ned

Bruger nogen vinkelsliber, skærebrænder eller gasbrænder i nærheden af dig, flyver der gnister. En gnist er lille nok til at falde ned gennem en revne ved et rør og lande i isoleringen.

Dernede ulmer den. Ingen ser det, fordi ilden starter et andet sted end der, hvor der blev arbejdet. Det er derfor, nogen skal holde vagt bagefter.

Branden bryder først ud flere timer efter, at håndværkeren er kørt hjem.

Typisk forløb ved tagbrand efter tagdækning med gasbrænder

Fig. Gnisten starter branden ét sted og tænder den et andet.

§Arbejde med ild og gnister

Varmt arbejde er alt arbejde, hvor der er flammer, gnister eller kraftig varme. Svejsning, skæring, lodning, tagdækning med brænder, tørring, opvarmning og ukrudtsbrænding tæller alt sammen med. Definitionen er bred med vilje.

Spørg altid først, om opgaven kan løses koldt. Kan den klares med skruer, klemringe, presfittings eller koldskæring, skal du vælge den løsning. Varmt arbejde er sidste udvej, ikke første valg.

Skal det være varmt arbejde, gælder faste regler. De vigtigste er disse:

  • 01Aftaleblanketten udfyldes og underskrives, før arbejdet går i gang.
  • 02Brandfarlige materialer og inventar flyttes mindst 10 meter væk. Kan de ikke flyttes, skal de dækkes forsvarligt af.
  • 03Revner, huller og rørgennemføringer tætnes, så gnister ikke kan falde ned.
  • 04Slukningsudstyret stilles op der hvor du arbejder — ikke i bilen.
  • 05Adgangsvej og flugtveje skal være fri, før du tænder.
  • 06Er der aftalt brandvagt, holder vagten opsyn i mindst 1 time efter arbejdet er slut og går mindst 2 runderinger.

Den der udfører varmt arbejde, skal have certifikat i varmt arbejde. Certifikatet gælder 5 år. Kurset varer mindst en dag og indeholder en praktisk slukningsøvelse.

Bygherren eller forsikringsselskabet kan kræve mere. Bygningsstyrelsen kræver for eksempel mindst 2 timers brandvagt. Tjek altid aftalen for netop din plads.

§Når det brænder: Red, Alarmér, Begræns, Sluk

Rækkefølgen er ikke til diskussion. Mennesker først, ting bagefter.

Fig. Fire trin i den rækkefølge — hver gang.

1. Red

Få mennesker væk fra ild og røg. Hjælp dem der ikke kan selv. Råb højt, så andre ved det.

2. Alarmér

Ring 112, eller tryk på brandtrykket. Sig hvor du er, hvad der brænder, og om der er mennesker eller gasflasker på stedet. Bliv i telefonen, til de siger, du må lægge på.

3. Begræns

Luk døre og vinduer efter dig. En lukket dør holder ild og røg tilbage og giver andre tid til at komme ud. Det er det billigste, du kan gøre — og det virker.

4. Sluk

Sluk kun til sidst, og kun hvis du kan gøre det uden fare. Stil dig med flugtvejen i ryggen, så du altid kan komme væk. Sigt mod bunden af ilden, ikke op i flammerne.

Er ilden større end dig, eller kan du ikke se din vej ud, så lad være. Gå ud og luk døren efter dig.

§Vejen ud

Røgen er farligere end flammerne. Røg fylder et rum på sekunder, den er giftig, og du kan ikke se noget i den. Du finder ikke rundt i et rum, du ellers kender godt.

Derfor skal vejen ud være fri, længe før der sker noget. Slanger, kabler, paller og materialer må ikke ligge i flugtvejen. Flugtvejsdøre skal kunne åbnes uden nøgle indefra.

Lær vejen ud den dag, du starter et nyt sted. Find to veje, ikke én. Find også ud af, hvor I mødes udenfor, så I kan se, om nogen mangler.

Fig. Samme gang. Kun den ene kan du løbe igennem.

§Gasflasker og brand

Er en gasflaske blevet varmet op af en brand, kan den eksplodere. Også længe efter at flammerne er slukket. Du kan ikke se udefra, om den er ved at give efter.

Prøv ikke selv at bære den ud eller køle den. Gå væk, hold andre væk, ring 112 og fortæl, at der er gasflasker på stedet. Beredskabet har udstyr og afstandsregler til netop det.

§Fem ting du gør i næste uge

  • 01Find den nærmeste slukker der hvor du arbejder. Læs på etiketten, hvilke klasser den tager.
  • 02Find det nærmeste brandtryk og den nærmeste flugtvej. Find også vej nummer to.
  • 03Spørg, hvor I mødes udenfor, hvis bygningen skal tømmes.
  • 04Kig efter, om der står noget i flugtvejen lige nu. Flyt det.
  • 05Aftal med dine kolleger, hvem der ringer 112, hvis det sker.
  • DBI Brandteknisk Vejledning 10 (BtV10), del 1 og 2, 1. udgave september 2021 — retningslinjer og opgavefordeling på aftaleblankettenDBI: Aftaleblanket for varmt arbejde
  • Bygningsstyrelsens krav til udførelse af varmt arbejde, version 2025 (PSS-bilag 07) — skærpet bygherrekrav om mindst 2 timers brandvagtBygningsstyrelsen: Krav til udførelse af varmt arbejde
  • DBI's kriterier for kursus og certifikat i varmt arbejde — gyldighed 5 år, kursus på mindst én dag med praktisk slukningsøvelseDBI: Certifikat i varmt arbejde («Vejen til sikkert varmt arbejde»)
  • DS/EN 2 med tillæg A1 om klassificering af brande — fem klasser; der findes ingen klasse EBrandklasserne A, B, C, D og F
  • Bilag 1 (tekniske forskrifter) til bekendtgørelse nr. 1639 af 13. december 2016 om brandfarlige og brændbare væskerBeredskabsstyrelsen: Vejledning om brandfarlige og brændbare væsker (november 2020)
  • CLP-forordningen (EF) nr. 1272/2008, bilag I pkt. 2.6 om klassificeringskriterier for brandfarlige væsker og bilag III om faresætningerCLP-forordningen: faresætningerne H224, H225 og H226
  • Arbejdsmiljølovens regler om arbejdsstedets indretning samt bygningsreglementets krav om flugtveje og redningsforholdArbejdsmiljølovens regler om arbejdsstedets indretning: flugtveje

Sad det fast?

1 / 240 correct

Hvad skal der til, før noget kan brænde?

ParamedicSustainability & green transitionFirst aid & firePreparatory adult education (FVU)The green area (landscaping)Driving license bus (D)Driving license truck (C)CraneWarehouse & logisticsStaff developmentPlastic, epoxy & asbestosCleaning & facilityService assistantWeldingTechnical insulationForklift certificateLandscape gardenerInstallation contractor, building contractor, and road layerAuto AssistanceAuto PainterAutomation TechnicianBaker and Pastry ChefClothing craftspersonFarrierUpholsteryBus driving licenceBus driverBuilding painterBuilding joinerBoat mechanicCNC technician trainingBicycle and motorcycle mechanicData and Communication EducationThe retail education with specialtiesDigital media educationAnimal keeperProperty service technicianElectricianElectronics and low-voltage trainingElectronics operatorContracting and agricultural machinery educationNutrition assistantEUXEvent CoordinatorFilm and TV production educationFinance educationFine mechanicFitness and trainer educationAircraft technicianUtilities operatorPhotographerHairdresserGardenerGastronome (chef)GlazierGourmet butcherGraphic technicianGreenkeeperGold and silversmithTrade education with specializationsPort and terminal educationBiomedical technician assistantHTX — Technical Upper Secondary SchoolIndustrial operatorIndustrial technician trainingInsulationBodywork technicianRefrigeration technicianOffice education with specialtiesBeauticianCrane operatorWarehouse and terminal trainingAgricultural educationTruck driving licenceTruck mechanicThe airport educationMaritime craftsmachine carpenterMedia designerDairy workerCar mechanicMetal workerFurniture carpenter and organ builderBricklayerOrthotistSurface finisherPedagogical assistantPlastic workerProcess operatorProduction and assembly educationProducerReceptionistCleaning technicianService assistantSecurity guardShip fitterSign technicianChimney sweepForest and nature technicianButcherBlacksmithSocial and health assistantSocial and health helperStonecutter and stone technicianScaffoldingFoundry technicianPlastererRooferDental assistantDental technicianIntestine cleanerIntestine technicianTheatre, event, and AV technicianTechnical designerTechnical insulatorWaiterCarpenterTrain preparation trainingWoodworking trades' construction trainingForklift certificateWatchmakerTool educationRoad freight transport (driver)Veterinary nursePlumbingPlumbing and energyWeb developer