Løfteteknik og tunge byrder

En sæk cement vejer 25 kg. En gipsplade på 12,5 mm i 120 × 240 cm vejer omkring det samme. Det er til at klare, hvis du holder den ind til maven.

Flyt den samme sæk ud i strakte arme. Nu er den for tung. Vægten har ikke ændret sig. Belastningen på din lænd er femdoblet.

Det her modul handler om afstanden. Når du er færdig, kan du se på et løft, om det er i orden — og hvad du gør, når det ikke er.

§Ryggen er en vippe

Tænk på din rygsøjle som drejepunktet på en vippe. Byrden hænger ude i den ene ende. Musklerne i lænden trækker i den anden.

Musklernes arm er kort. Byrdens arm bliver længere, hver gang du flytter kassen en centimeter væk fra kroppen.

Derfor kan 15 kg i strakte arme slide lige så hårdt på lænden som 50 kg ind til maven. Det er ikke vægten på sækken, der afgør det. Det er afstanden.

§Tre zoner: 50, 30 og 15 kg

Arbejdstilsynet deler løft op efter, hvor langt byrden er fra din ryg. Der er tre zoner, og hver zone har sit tal.

Går løftet over tallet i den zone, du står i, er det klart sundhedsskadeligt. Så skal du have et hjælpemiddel — ikke en kollega, der hjælper dig med at gøre det alligevel.

Fra maven og 45 cm frem forsvinder to tredjedele af det, du må løfte. Derfor er det første, du gør ved et tungt løft, at få byrden ind til kroppen. Ikke at spænde musklerne.

§Rød, gul og grøn

Arbejdstilsynet har et skema med tre farver. Du finder byrdens vægt og rækkeafstanden i skemaet og aflæser farven. Farven fortæller dig, hvad du skal gøre.

Rød: lav det om nu

Rød betyder klart sundhedsskadeligt. Der skal handles med det samme — ikke ved næste sikkerhedsmøde.

• 01Hent et hjælpemiddel: sækkevogn, pladevogn, lift, kran eller truck
• 02Gør byrden mindre: del sækken, tag færre sten ad gangen, bestil materialet i mindre enheder
• 03Lav opgaven på en anden måde: kør materialet helt hen til brugsstedet i stedet for at bære det

Det er fint at skrive det i APV'en bagefter. Men APV'en løfter ikke sækken, der står foran dig nu.

Gul: kig på de andre forhold

I gul zone afgør resten af situationen sagen. Er bare én af de forværrende faktorer til stede, skal løftet gøres lettere.

• 01Du bøjer ryggen forover
• 02Du vrider kroppen
• 03Du løfter med armene hævet eller over skulderhøjde
• 04Du løfter mange gange i timen
• 05Du løfter i lang tid ad gangen
• 06Du kan ikke få ordentligt fat om byrden

Grøn: ikke et frikort

Grøn betyder, at løftet normalt ikke er skadeligt på grund af vægten og rækkeafstanden alene.

Men laver du det samme lette løft flere hundrede gange på en dag, skal arbejdet stadig vurderes. Mængden kan gøre et grønt løft til et problem.

§Det samme løft kan være fire forskellige løft

Vægten står på sækken. Belastningen gør ikke.

Den samme kasse kan løftes med rank ryg og kassen ind til maven — eller med bøjet ryg, med vredet krop, eller med armene over skulderhøjde. Vægten er den samme i alle fire tilfælde. Ryggen mærker noget helt andet.

Derfor duer det ikke kun at spørge «hvad vejer den?». Spørg også «hvordan står jeg, når jeg tager den?».

§Bæring: tallene falder

Skal du gå med byrden, må den veje mindre, end når du bare løfter den fra ét sted til et andet.

Arbejdstilsynet regner det som bæring, når byrden transporteres mere end ca. 2 meter. Under de 2 meter er det et løft, og så gælder løftetallene.

Tallene er Arbejdstilsynets praksis for bæring. Læg mærke til, at grænsen tæt ved kroppen falder fra 50 kg til ca. 20 kg, bare fordi du begynder at gå.

Skal du op ad en trappe, gennem en dør eller langt hen over pladsen, skal vægten længere ned. En trappe med en drejning er det værste: du kan ikke se trinnene, og du vrider dig med byrden i hænderne.

§Hele dagen tæller med

Ét løft kan være helt i orden. Tusind af dem kan stadig slide ryggen op.

På en arbejdsdag bør du højst løfte ca. 10 tons tæt ved kroppen. I underarmsafstand er tallet ca. 6 tons. I 3/4 armsafstand ca. 3 tons.

10 tons lyder uoverskueligt. Det er 400 sække à 25 kg. Har du tømt paller med cement en hel formiddag, er du længere oppe ad listen, end du tror.

Laver du de samme bevægelser i mere end 3-4 timer om dagen, er der desuden risiko for skader i hånd, arm, nakke og skulder. Så skal opgaverne varieres — også når byrden er let.

§Løft mellem knæ og skulder

Indret arbejdet, så du løfter i højden mellem knæ og skulder. Det er der, ryg og skuldre belastes mindst.

Løft fra gulv og arbejde over skulderhøjde er begge forværrende faktorer. Ligger materialet på gulvet, bøjer du ryggen hver eneste gang, du henter et stykke.

• 01Sæt sækkene på en palle i stedet for direkte på gulvet
• 02Stil materialerne på bukke eller et rullebord i hoftehøjde
• 03Kør pallen hen til brugsstedet, i stedet for at bære materialet derhen
• 04Hæv emnet op på et bord, før du arbejder på det
• 05Tag det tunge fra midterste hylde — ikke fra gulvet og ikke fra øverste hylde

§Vend fødderne — vrid aldrig

Et vrid i ryggen med en byrde i hænderne er en af de værste belastninger, der findes.

Sådan kommer et hekseskud. Du står med pladen, drejer overkroppen for at sætte den fra dig, og så låser lænden.

Flyt fødderne i stedet. Drej hele kroppen, så tæer, bryst og byrde peger samme vej.

Stil tingene, så du kan tage dem op uden at dreje. Har du bunken bag dig og bordet foran dig, så flyt det ene. To skridt er billigere end en diskusprolaps.

§Skub hellere end at trække

En vogn skal skubbes foran dig. Ikke trækkes efter dig.

• 01Skub vognen foran dig med rank ryg
• 02Hold hænderne mellem hofte- og skulderhøjde
• 03Brug begge hænder og brug kropsvægten
• 04Kig fremad, så du ser, hvor du kører

Trækker du baglæns, kan du ikke se, hvor du går. Skulder og ryg belastes skævt, og du opdager først hjulsporet eller dørtrinnet, når vognen sætter sig fast. Det er dér, vridskaden sker.

Vejen betyder mere end musklerne

Hvor hårdt det er at skubbe, afhænger mest af underlaget og hjulene. Din styrke ændrer ikke selve modstanden.

• 01Ryd kabler, spån og affald væk fra ruten, før du kører
• 02Læg køreplader over grus, jord og bløde områder
• 03Brug store hjul, der kan dreje
• 04Se efter dørtrin, kabelbroer og niveauspring på vejen

Skal du bruge alle dine kræfter for at få vognen i gang, er den for tung, eller vejen er for dårlig. Kraften kan måles med en trækkraftmåler efter Arbejdstilsynets skema — men mærker du det i ryggen, behøver du ikke måleren for at vide, at det er galt.

§To mand løfter ikke det dobbelte

To mand kan ikke løfte det, de hver især kan, lagt sammen. I bruger kræfter på at holde balancen og følge hinanden.

Og slipper den ene, eller mister han grebet, rammer hele vægten den anden. Med ryggen i en dårlig stilling og uden varsel.

Aftal derfor tre ting, før I tager fat:

• 01Hvem der tæller — og hvornår der løftes
• 02Hvem der går forrest, og hvem der styrer
• 03Hvor byrden sættes ned — og at der er ryddet dér

Sig det højt, hvis du skal have en pause eller sætte den ned. Din makker kan ikke se dine hænder gennem pladen.

§Hjælpemidlet kommer først

Reglen er ikke, at du skal løfte pænt. Reglen er, at du helst slet ikke skal løfte.

Arbejdsgiveren skal sørge for tekniske hjælpemidler, så byrden ikke skal håndteres med hænderne. Først når et hjælpemiddel ikke kan bruges, må opgaven løftes manuelt — og så skal løftet vurderes og gøres så let som muligt.

• 01Kran, truck eller lift — til det tunge og det høje
• 02Pladevogn, gipslift eller rullebord — til plader, døre og lange emner
• 03Sækkevogn eller trillebør — til sække, spande og kasser
• 04Håndtag, bæresele eller sugekop — når du alligevel skal have fat med hænderne
• 05Bare hænder — sidste udvej, ikke første valg

Start øverst på listen og gå nedad. De fleste gør det modsatte, fordi vognen står tredive meter væk. De tredive meter er billigere end ryggen.

§Løftebælte er ikke et værnemiddel

Det er ikke dokumenteret, at ryg- og løftebælter beskytter mod løfteskader.

Der findes heller ingen EN-standard for løftebælter som værnemiddel mod rygskader. Et bælte må derfor aldrig være begrundelsen for at løfte mere, end du ellers ville.

Exoskeletter og støttevester er ny teknologi uden harmoniseret standard. De kan afprøves og vurderes lokalt, men de erstatter ikke et hjælpemiddel eller en bedre arbejdshøjde.

Det udstyr, der faktisk hjælper på løftet

§Who has the responsibility?

Arbejdsgiveren skal skaffe hjælpemidlerne og planlægge arbejdet, så du slipper for at løfte med hænderne.

Arbejdsgiveren skal også lære dig at bruge hjælpemidlerne og udføre opgaven sikkert, før du går i gang. Er du ny, ung eller vikar, skal instruktionen være grundigere, og der skal følges op på den.

De tunge løft, de dårlige arbejdsstillinger og det gentagne arbejde skal stå i arbejdspladsens skriftlige APV. Der skal stå, hvad I gør ved det, hvem der gør det, og hvornår det er gjort.

“Tilpasning af arbejdet til mennesket.”

— De generelle forebyggelsesprincipper, bilag 1 til bekendtgørelsen om arbejdets udførelse

Din pligt er at bruge de hjælpemidler, der er — og at sige til, når de mangler. Du har ikke pligt til selv at skaffe dem.

Der findes ikke et lovpligtigt løftekursus i Danmark. Der findes AMU-kurser i ergonomi og løfteteknik, og de er gode at have. Men de erstatter ikke arbejdsgiverens pligt til hjælpemidler og instruktion.

§Unge, gravide og kroppe, der gør ondt

Er du under 18

Unge under 18 år må ikke udføre arbejde med tunge løft, der kan skade dem. Grænserne er lavere end for voksne.

Arbejdet skal planlægges, så den unge ikke løfter tungt og ikke arbejder i dårlige stillinger. Er du elev eller lærling, så spørg din arbejdsgiver og din skole, hvad du må — også når det gælder truck og kran.

Er du gravid

Er du gravid, skal dit arbejde vurderes særskilt. Tunge løft og hårde arbejdsstillinger skal tilpasses eller fjernes. Aftal ændringerne skriftligt, og tag lægens vurdering med.

Gør det ondt?

Smerter i ryg, skulder, albue, håndled eller knæ er et signal. Det er ikke en svaghed.

• 01Fortæl det til din arbejdsmiljørepræsentant eller din leder
• 02Gå til lægen, og fortæl præcist, hvad du laver på arbejde
• 03Bed om at få opgaven lavet om, mens der stadig er noget at redde

Læger og tandlæger har pligt til at anmelde en formodet erhvervssygdom. Jo tidligere du siger det, jo mere kan der gøres.

Skaderne kommer sjældent på én dag. Diskusprolaps i lænden kommer efter år med tunge løft og foroverbøjet arbejde. Slidgigt i knæene kommer efter år på gulvet. Det er derfor, tallene i dag betyder noget.

§Tjek, før du løfter

Stil dig selv fire spørgsmål, hver gang du står med noget tungt.

• 01Kan jeg undgå at løfte det? Er der en vogn, en lift eller en anden vej?
• 02Kan jeg få det ind til maven? Ellers falder grænsen fra 50 til 30 og videre til 15 kg.
• 03Skal jeg gå mere end ca. 2 meter med den? Så gælder de lavere bæretal.
• 04Kan jeg gøre det uden at bøje ryggen, vride mig eller løfte over skulderhøjde?

Er svaret nej på bare ét af dem, så stop og lav om, før du løfter.

Ryggen siger ikke fra i dag. Den siger fra om ti år. Derfor er det i dag, du skal hente vognen.