Fodtøj og arbejdstøj

En palle vælter over foden. Et søm står op af et brædt. En bil kommer om hjørnet i skumringen. Det er tre helt almindelige dage på arbejdet.

Skoen og tøjet er det eneste, der er imellem. Modulet her handler om, hvad de skal kunne — og hvornår de ikke kan noget længere.

§Arbejdstøj og værnemiddel er ikke det samme

En almindelig arbejdsbuks er ikke et personligt værnemiddel. En firma-T-shirt er det heller ikke. De holder dig varm og pæn, og det er alt.

Tøj, der skal holde en bestemt fare væk, ER et værnemiddel. Så gælder alle reglerne om værnemidler.

• 01Skæretøj, der stopper en kædesav
• 02Svejsetøj, der ikke antænder af gnister
• 03Reflekstøj, så bilisten når at se dig
• 04Kemikaliedragt
• 05Sikkerhedssko og gummistøvler med tåkappe
• 06Knæbeskyttere

Forskellen betyder noget for din pengepung. Værnemidler skal arbejdsgiveren skaffe, betale og skifte ud. Det gælder også, når du er lærling eller vikar. Du skal aldrig selv betale.

§Sikkerhedssko: hvad der gemmer sig inde i skoen

Kan der falde noget tungt på foden? Kan du træde i et søm? Er underlaget glat? Så skal du have værnefodtøj på.

Almindelige sko og sneakers tæller ikke med. Heller ikke selv om de er sorte og ligner arbejdssko.

Tåkappen

Tåkappen er skallen over tæerne. Den skal kunne tage et hårdt slag, uden at trykke sammen om foden.

De to typer ligner hinanden i butikken. De er ikke det samme. Er der tunge ting i spil, skal du have sikkerhedsfodtøj efter EN ISO 20345. Tallet står inde i skoen.

Sømværnet i sålen

Sømværn er en plade i sålen, der stopper et søm. Den følger ikke automatisk med i en sikkerhedssko.

Sømværn skal vælges bevidst. Det er mærket P, PL eller PS. Står der intet mærke, er der ingen plade.

Et søm gennem fodsålen lyder som en lille skade. Det bliver til betændelse og uger på sygehuset.

Sålen, skaftet og snørebåndet

En skridsikker sål betyder mest den dag, du står af et lad i frost. Der er ikke tid til at gribe fat i noget.

S3 er den type, der normalt vælges til byggeplads og vejarbejde. S5 er gummistøvlen til asfalt- og vandarbejde.

Snør skoen hele vejen op. Et løst skaft holder ikke anklen, og så er skaftet bare pynt.

§Reflekstøj: farten bestemmer klassen

En bilist ser dig ikke, fordi du står der. Han ser dig, fordi lyset fra lygterne kommer tilbage fra dit tøj.

Reglen er enkel. Se på, hvor stærkt trafikken kører forbi dig. Farten bestemmer, hvilken klasse tøj du skal have.

Du skal kunne ses hele vejen rundt

Klassen gælder det, du har på samlet. En klasse 3-jakke og et par mørke bukser giver ikke klasse 3.

Sætter du klassen sammen af jakke og bukser, skal begge dele være på. Smider du jakken i varmen, falder du ned i klasse.

En åben jakke tæller ikke. En vest, der ligger oven på jakken og dækker jakkens refleks, tæller heller ikke.

Reflekstøj er ikke kun til vejarbejde. Det gælder også pladser med trucks og maskiner, og alt arbejde i mørke. En maskinfører har store blinde felter.

Vask, sol og snavs slider refleksen op

Den skarpe farve blegner. Refleksbåndet slides og revner. Tøjet ligner stadig reflekstøj, men det virker dårligere.

På mærket i tøjet står, hvor mange vaske det kan holde til. Er tøjet blegt, fedtet eller revnet i båndet, skal det skiftes.

Vesten på førersædet redder ingen. Den skal på, før du åbner bildøren ude ved vejen.

§Tøj, der ikke bliver grebet af en maskine

En maskine, der roterer, tager fat i det, den kan gribe. Den slipper ikke igen, og du kan ikke nå at trække hånden til dig.

Derfor må handsker aldrig bruges ved roterende maskiner, hvor de kan trække hånden ind. Det er handsken, der bliver grebet. Hånden følger med.

• 01Løse ærmer og opsmøgede manchetter
• 02Snore i hætten på en hættetrøje
• 03Uknappet jakke og løse flapper
• 04Halskæde, armbånd og ur
• 05Langt hår, der hænger frit
• 06Klud eller målebånd, der hænger ud af lommen

Luk tøjet, saml håret, og læg smykkerne væk, før du starter maskinen.

§Tøj mod en bestemt fare

Skæretøj til kædesav

Skærebukser er fyldt med lange fibre. Rammer kæden stoffet, river den fibrene ud. Fibrene ruller ind i kædehjulet og blokerer saven.

Skæretøj skal på ved al brug af håndholdt kædesav. Også de korte snit. Det er netop ved det korte snit, folk springer tøjet over.

Klassen skal passe til savens kædehastighed. Er klassen for lav, når fibrene ikke at bremse kæden.

Er materialet skåret op én gang, er bukserne brugt. Så skal de kasseres — også selv om hullet er lille.

Svejsetøj og varmt arbejde

Bomuld i almindeligt arbejdstøj antænder. Syntetisk tøj er værre: det smelter og bliver siddende fast i huden.

Til svejsning bruges svejsetøj efter EN ISO 11611. Til andet varmt arbejde med risiko for antændelse bruges flamme- og varmehæmmende tøj efter EN ISO 11612.

• 01Luk ærmerne, og luk lommerne — en åben lomme samler gnister
• 02Buksebenet skal ligge uden på støvlen, ikke nede i den
• 03Ingen opsmøgede ærmer

Svejsesprøjt, der falder ned i støvleskaftet, giver dybe brandsår. Du når ikke at få støvlen af.

Knæene

Knæbeskyttere efter EN 14404 vælges efter underlaget. Puder, der glider ned ad benet, beskytter ikke — de skal blive, hvor de skal.

§Læs mærket — det står der

Der skal være et CE-mærke på værnemidlet, og der skal følge en brugsanvisning med på dansk. Mangler CE-mærket, må tøjet eller skoen ikke bruges på arbejdet.

Sikkerhedssko hører til kategori II. Skæretøj til kædesav og tøj mod lysbue hører til kategori III — det, der skal redde livet.

Ved kategori III står der fire cifre lige efter CE-mærket. Cifrene er nummeret på det organ, der kontrollerer fabrikken. Står der ingen cifre på et par skærebukser, så brug dem ikke.

§Når det er slidt op

Tøj og fodtøj skal holdes rene, ses efter og repareres. Er noget revnet, flosset, slidt eller udløbet, skal det kasseres og erstattes med nyt.

Det er arbejdsgiverens ansvar og arbejdsgiverens regning. Du betaler ikke for et nyt par.

Opdager du en fejl, du ikke selv kan rette, skal du sige det til din leder eller arbejdsmiljørepræsentanten med det samme. Udstyret skal ud af drift, indtil det er i orden.

Er det rigtige udstyr ikke på pladsen, må opgaven ikke sættes i gang. Arbejdstilsynet kan give et strakspåbud på stedet — for eksempel om brug af værnefodtøj — og så skal det bringes i orden med det samme.

Du har pligt til at bruge det, du får stillet til rådighed. Lader du være, kan både du og virksomheden få en bøde.

“Personlige værnemidler er sidste led i rækken af sikkerhedsforanstaltninger.”

— The Danish Working Environment Authority

§In short

• 01Sikkerhedsfodtøj efter EN ISO 20345: tåkappen klarer 200 joule. Sømværn er et tilvalg — se efter P, PL eller PS
• 02Reflekstøjets klasse følger trafikkens fart, ikke opgavens længde
• 03Klassen gælder det, du har på samlet — luk jakken, og hav refleks på benene
• 04Handskerne af ved roterende maskiner, og intet løst tøj
• 05Skæretøj på ved al brug af kædesav — også det korte snit
• 06Arbejdsgiveren betaler, og du siger til, så snart noget er slidt op