Snublen, fald og skoldning

Du falder ikke ned fra et tag hver dag. Men du går på det samme gulv hver dag.

Snublen, glid og skoldning sker ved siden af det rigtige arbejde. Mens du bærer noget. Mens du har travlt.

Det er ikke små ulykker. Et brandsår, der er større end håndfladen på ham, det er sket for, skal ses af en læge. Et fald over en slange kan brække et håndled.

§Tre ting sker på det samme gulv

Du snubler over noget, der ligger. Du glider på noget, der er spildt. Eller du falder ned til et lavere sted.

De to første ender som regel på gulvet, du stod på. Den sidste ender et andet sted. Det er den, der slår folk ihjel — de fleste dødsfald i bygge og anlæg er fald.

§Snublen: det du falder over, lagde nogen selv

Ingenting ligger på gulvet af sig selv. En kollega lagde det der. Nogle gange er det dig.

• 01Slanger, kabler og forlængerledninger på tværs af gangen
• 02Spån, afskær, tomme paller og emballage
• 03Værktøj og maskiner sat fra på gulvet «lige et øjeblik»
• 04Kasser og varer, der kun står der, indtil nogen flytter dem
• 05Åbne skuffer, løse måtter og opklodsede plader
• 06Et trin eller en kant, der er lidt højere end resten

Det føles ikke som rod, mens du arbejder. Det bliver rod i næste time, når en anden kommer forbi med en plade foran sig.

Rul slangen op, eller læg den langs væggen. Hæng kablet op i stedet for at trække det hen over gulvet. Sæt værktøjet på bordet, ikke ved siden af foden.

§Glid: gulvet skifter i løbet af dagen

Gulvet var tørt klokken syv. Klokken elleve er der vand, mel, fedt eller olie på det.

• 01Vand og sæbe efter rengøring
• 02Mel, dej og fedt i bageriet og i køkkenet
• 03Olie, kølevæske og hydraulikolie i værkstedet
• 04Slibestøv og savsmuld på et glat betondæk
• 05Regn, mudder og is ved indgangen, på stilladset og på trappen

Du ser det ikke, når du bærer noget. Foden er væk, før hovedet når at reagere.

Tør spildet op første gang, du ser det. Kan du ikke lige nu, så spær af, så andre ikke går ind i det.

Støv suger du op. Fej aldrig tørt op — så hvirvler du støvet op i luften og trækker det ned i lungerne, og gulvet bliver ikke mindre glat af det.

§Bær kun det, du kan se over

En stak plader, en kasse eller en spand foran ansigtet skjuler alt under knæhøjde. Slangen, trinnet og kanten forsvinder.

Del læsset op. Brug en vogn. Få en kollega til at gå foran og åbne døren.

§Skoen er det eneste værnemiddel, der rører gulvet

Du skal have værnefodtøj på, hvor der kan falde noget på foden, hvor der ligger søm og skarpt affald, og hvor underlaget er glat.

Almindelige sneakers tæller ikke. Heller ikke selv om de er sorte og ligner arbejdssko.

Arbejdsgiveren skal give dig fodtøjet og betale for det. Også når det er slidt op og skal skiftes. Det gælder også lærlinge og vikarer.

§Fald ned: rækværket kommer før selen

Skal du arbejde 2 meter eller mere over det underlag, du kan falde ned på, skal der sikres mod nedstyrtning.

Er faldet ekstra farligt — ned på armeringsjern, ned i vand eller ned ad en skråning — skal der sikres, uanset at du er under 2 meter.

Sikringen skal først være noget, der gælder alle: rækværk, en fastskruet plade over hullet, et stillads eller en lift. Personligt faldsikringsudstyr er sidste udvej.

Skal du alligevel bruge sele, skal der sidde en falddæmper imellem. Den må højst give et ryk på 6 kN, og den trækker sig ud op til 1,75 meter, mens den bremser dig. Der skal være frihøjde til det under dig.

Hænger en kollega stille i selen efter et fald, skal han ned hurtigt. At hænge ubevægelig i en sele er i sig selv farligt.

Faldsikringsudstyr skal efterses af en sagkyndig mindst hver 12. måned. Har selen taget ét fald, kasseres den — også selv om den ser hel ud.

§Skoldning: varmen bliver ved, efter du har flyttet dig

Varmt vand, damp, friture, ovne, asfalt og varmt metal gør det samme ved huden.

• 01Fjernvarme og varmtvandsbeholdere, der åbnes uden at være tømt og kølet af
• 02Damp fra en ventil eller en flange — du kan ikke se strålen hele vejen
• 03Kogende vand, gryder og friture i køkkenet
• 04Bageplader, ovnriste og varmt metal, du griber ud efter
• 05Gasbrænder og varmt arbejde på taget

Huden koger videre indefra, efter at kilden er væk. Derfor afgør de første minutter, hvor dyb skaden bliver.

§Køl i mindst 20 minutter

Få personen væk fra varmen. Hold såret under lunkent vand fra hanen i mindst 20 minutter.

Vandet skal være lunkent, ca. 15-20 grader. Brug ikke is og ikke isvand. Kulden trækker blodet væk fra huden og gør skaden dybere.

Tag ringe, ur og stramt tøj af, mens huden stadig er blød. Bagefter hæver hånden, og så snører ringen fingeren.

Bliv ved i de 20 minutter, også når det holder op med at gøre ondt. Gelen er en nødløsning på et tag uden vand — den erstatter ikke kølingen, den udskyder den.

Hvornår skal der læge til?

• 01Brandsåret sidder i ansigtet, på hænderne, på fødderne eller i skridtet
• 02Såret går hele vejen rundt om en finger, en arm eller et ben
• 03Såret er større end den tilskadekomnes håndflade
• 04Huden er hvid, brun eller følelsesløs
• 05Personen er bevidstløs, forvirret eller får det værre — ring 112

Bliv hos personen. Sig dit navn, og fortæl hvad du gør. Hold ham varm med et tæppe, og læg noget under ham — et betongulv suger varmen ud af kroppen, også om sommeren.

Bleg, kold og klam hud, hurtig svag puls, tørst og uro er tegn på chok. Læg personen ned, løft benene, og hold ham varm. Giv ikke noget at drikke.

§Overhældning og tøj i brand

Er der risiko for at blive overhældt med brændende eller meget varm væske, skal der være en nødbruser.

Alle på stedet skal vide, hvor den er. Man skal kunne nå den uden at gå gennem låste døre. Prøv den af, så du ved, at den virker, og at vandet ikke er iskoldt.

Brænder tøjet, så læg personen ned og kvæl flammerne med et brandtæppe (EN 1869). Køl derefter med vand i 20 minutter. Tæppet slukker — det behandler ikke brandsåret.

Førstehjælpskasse, øjenskyl, nødbruser og hjertestarter skal være skiltet. Grønne skilte med hvidt symbol er redningsskilte. Hvidt kors på grøn bund betyder førstehjælp.

Ætsning ligner ikke en forbrænding

Våd cement, beton og afrensningsmiddel brænder også — bare langsomt. Det gør tit ikke ondt, før skaden er dyb. At knæle i våd beton uden vandtætte knæbeskyttere giver dybe ætsninger.

Klip det tilsølede tøj af, så du ikke trækker det hen over huden. Skyl med rigeligt lunkent vand i mindst 15 minutter. Tjek sikkerhedsdatabladets punkt 4 — der står den rigtige skylletid for netop det stof, og den går forud for tommelfingerreglen.

Er du i tvivl om et stof, så ring til Giftlinjen på 82 12 12 12. Den er døgnåben. Er personen bevidstløs, kramper eller har svært ved at trække vejret: ring 112.

Cementeksem er noget andet end ætsning. Det er en allergi, der kommer af at arbejde i cement over tid. Ætsningen får du i dag; eksemet får du efter mange gange.

§Handsker og tøj, når det er varmt

Handsker mod varme og flammer er mærket EN 407. En almindelig arbejdshandske er ikke lavet til at holde om noget varmt.

Værnemidler deles i tre kategorier efter, hvor slemt det kan gå. Kategori III er det udstyr, der skal redde dit liv.

Værnemidler mod varme omgivelser, der svarer til mindst 100 grader, er kategori III. På sådan et står der fire cifre lige efter CE-mærket, og du skal have oplæring og have øvet dig, før du bruger det.

Luk ærmerne, og lad bukserne ligge uden på støvlen. Sprøjt, der lander nede i et støvleskaft eller ind under en åben manchet, giver dybe brandsår.

Knæbeskyttere efter EN 14404 hører til alt knæliggende arbejde: gulv, fliser, tag og installation. Ved våd beton skal de også være vandtætte.

“Personlige værnemidler er sidste led i rækken af sikkerhedsforanstaltninger.”

— Arbejdstilsynet om personlige værnemidler

§Bagefter: sig det højt

Fortæl din leder om ulykken — også den, hvor du bare rejste dig op og gik videre. Det er arbejdsgiveren, der skal anmelde en arbejdsulykke, og han kan ikke anmelde noget, han ikke ved.

Ser du en fejl eller en mangel, du ikke selv kan rette, skal du sige det til din leder eller arbejdsmiljørepræsentanten. Det er din pligt som ansat.

Og ryd årsagen væk. Slangen, spildet og det manglende rækværk står der stadig, indtil nogen gør noget ved det.

§De fem sekunder, der ikke koster noget

• 01Kig ned ad vejen, før du bærer noget igennem
• 02Læg slangen langs væggen i stedet for hen over gulvet
• 03Tør spildet op første gang, du ser det
• 04Snør skoene hele vejen op
• 05Tag ur og ring af, før du arbejder ved noget varmt
• 06Find nødbruseren og førstehjælpskassen, før du får brug for dem

Ingen af delene tager tid fra arbejdet. De tager tid fra ulykken.