Vold og trusler

De fleste mennesker, du møder i dit arbejde, er helt almindelige. Nogle få er vrede, bange, fulde eller syge. Det er dem, dette modul handler om.

Du skal ikke lære at slås. Du skal lære at se optrapningen tidligt, komme ud af rummet, og få hjælp bagefter.

§Hvad tæller som vold og trusler

Vold er ikke kun slag og spark. Trusler tæller også. Det gælder også, når truslen kommer på telefonen, i en sms eller på nettet.

• 01En kunde skubber til dig, fordi regningen blev for høj.
• 02En beboer spærrer døren, mens han råber ad dig.
• 03En gæst i restauranten griber fat i din arm.
• 04En elev siger, at han ved, hvor du bor.
• 05En pårørende truer med at komme igen «med nogle venner».
• 06En passager spytter efter dig, da du beder om billetten.
• 07En borger ringer om aftenen og siger noget om dine børn.

Alt det står ikke i din kontrakt. Det er stadig noget, arbejdsgiveren skal forebygge.

Er der risiko for vold eller trusler i jobbet, skal I have retningslinjer, oplæring og en måde at tilkalde hjælp på. Sker der noget, skal den ramte have hjælp bagefter — også krisehjælp. Det står i bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø.

§Optrapningen har trin — og du kan se dem

Næsten ingen springer direkte til slag. Det starter et sted, og det stiger. Kan du se trinnene, kan du nå at gå, før det sidste trin kommer.

Din opgave er ikke at vinde diskussionen. Din opgave er at komme hjem.

Sådan taler du nedad i trinnene

• 01Tal langsomt og lavere end ham. Folk følger tonen.
• 02Hold hænderne åbne og synlige. Ingen pegefinger.
• 03Giv mere plads, ikke mindre. Træd tilbage i stedet for frem.
• 04Gentag med dine egne ord, hvad han er vred over. Så ved han, at du hørte det.
• 05Sig hvad du KAN gøre. «Jeg kan ringe til min chef nu» virker bedre end «det kan jeg ikke».
• 06Rør ham ikke. Heller ikke en hånd på skulderen.
• 07Sig aldrig «fald lige ned» og grin ikke. Begge dele trapper op.

Virker det ikke i løbet af kort tid, skal du ikke blive ved. Så er samtalen slut for i dag.

§Kend din udgang, før du får brug for den

Beslutningen om, hvor du står, tager du i det sekund du går ind i rummet. Ikke når manden er begyndt at råbe.

• 01Find døren, før du finder stikkontakten.
• 02Stå tættest på døren. Lad ham have rummet, du har vejen ud.
• 03Lad døren stå åben ved et besøg, du er utryg ved.
• 04Sæt dig ikke i et hjørne og ikke med ryggen til.
• 05Hav telefon og nøgler på kroppen. Ikke i tasken ude i bilen.
• 06Stil værktøjskassen, så du ikke skal forbi ham for at hente den. Efterlad den hellere.
• 07Sig til en kollega, hvor du er, og hvornår du er ude igen.

§Alarmen skal nå frem til nogen, der kan komme

En alarm er ikke bare en knap. Den er en kæde: du trykker, nogen hører det, og nogen kører ud. Brister ét led, virker hele kæden ikke.

• 01Alarmen skal kunne udløses med én hånd — uden at du skal låse en telefon op først.
• 02Den skal gå til nogen, der rent faktisk kan komme. Ikke til en ubemandet mailboks.
• 03Tjek dækningen, INDEN du går ind i kælderen, teknikrummet eller skakten.
• 04Er der ingen dækning, er telefonen ikke en løsning. Så skal I have en anden aftale.
• 05Test alarmen før turen. En alarm, der ikke er testet, er en formodning.

Til alarmen hører en aftale: hvem ringer, hvornår, og hvad sker der, hvis du ikke svarer? Skriv det ned. Mangler det sidste punkt, er ordningen tom.

Når du er alene

Du må gerne arbejde alene. Men kun hvis det er fuldt forsvarligt. Er der en særlig fare i opgaven — og vold er en særlig fare — må du ikke være alene om den. Så skal I være to, eller arbejdet skal laves om.

Er du under 18, må du slet ikke arbejde alene, hvor der er risiko for vold eller røveri. Der skal være en voksen sammen med dig. Det gælder også aftenvagten i butikken.

§Mens det sker

Du skal ikke huske en lang liste, mens hjertet hamrer. Husk tre ting: væk, alarm, hjælp.

• 01Kom væk fra ham. Afstand er det bedste værn, du har.
• 02Tryk på alarmen, eller råb efter en kollega. Gør det med det samme, ikke bagefter.
• 03Ring 112, hvis nogen er kommet til skade eller er i fare.
• 04Hent ikke dine ting. Værktøj kan hentes i morgen med en kollega.
• 05Løb ikke efter ham. Din opgave er ikke at fange nogen.
• 06Kom du ikke ud: lås en dør imellem jer, og bliv der til der kommer hjælp.

Er du kollegaen, der kommer til: gå ikke alene ind. Bliv i døren, kald på flere, og få den ramte ud til dig.

§De første timer bagefter

Bagefter er du typisk rystet, selv om du siger det modsatte. Derfor er rækkefølgen skrevet ned på forhånd.

• 01Kom i sikkerhed, og få fat i en kollega eller din leder.
• 02Er du kommet til skade, skal du til læge eller skadestue — også ved «bare» et blåt mærke i ansigtet.
• 03Fortæl din leder om episoden samme dag. Ikke på mandag.
• 04Skriv ned, mens du husker det. Ordene forsvinder hurtigere end du tror.
• 05Sig ja til krisehjælp.
• 06Kør ikke hjem alene i den værste time, og sid ikke alene med det om aftenen.

Det skriver du ned

• 01Date and time.
• 02Hvor det skete, og hvem der var til stede.
• 03Hvem han var — navn, adresse eller sag, hvis du ved det.
• 04Hvad han sagde. Skriv ordene, så præcist du kan huske dem.
• 05Hvad han gjorde, og hvad du gjorde.
• 06Hvem der så eller hørte det.
• 07Hvad der skete bagefter — hvem du ringede til, og hvornår.

Notatet er ikke bureaukrati. Det er det eneste, der er tilbage, når nogen om et halvt år spørger, hvad der egentlig skete.

§Krisehjælp — også når du «har det fint»

Reaktionen kommer tit ikke samme dag. Den kommer om torsdagen. Eller om tre uger.

• 01Du sover dårligt eller drømmer om det.
• 02Du bliver kort for hovedet derhjemme.
• 03Du kører en omvej uden om den adresse.
• 04Du bliver forskrækket over ting, der ikke plejede at forskrække dig.
• 05Du skammer dig og synes, du burde have klaret det bedre.

Det er almindelige reaktioner på noget ualmindeligt. De bliver værre, hvis du står alene med dem.

Aftal på forhånd, hvem I ringer til, og hvem der har ansvaret for at gøre det. Efter en hændelse er der ingen, der har overskud til at lede efter et telefonnummer.

§Skal det anmeldes?

Vold på arbejdet kan være en arbejdsulykke på præcis samme måde som et fald fra et stillads. En psykisk skade tæller også.

Anmeldelsen skal ske hurtigst muligt og senest 14 dage efter den første fraværsdag. Den laves digitalt på virk.dk i systemet EASY, som Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring deler.

Det er arbejdsgiverens pligt at anmelde — ikke din. Men det er dig, det går ud over, hvis det ikke bliver gjort. Spørg derfor din leder, om anmeldelsen er sendt.

Bliver skaden ikke anmeldt inden 1 år, kan den skadede miste retten til erstatning. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan i visse tilfælde se bort fra fristen, så en sen anmeldelse er ikke automatisk en tabt sag. Anmeld hellere én gang for meget. Det koster ikke noget.

§Truslen, der ikke blev til noget, tæller også

«Han truede bare» er ikke ingenting. Det er den episode, der viser, hvor det næste gang går galt.

Skriv den ned som en nærved-hændelse. Tag den med i APV'en og på den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Det er gratis læring — næste gang koster den måske en kollega.

§Det skal firmaet have på plads

• 01Retningslinjer for, hvad I gør før, under og efter en episode.
• 02Oplæring i dem — også af nye, elever og vikarer.
• 03En måde at tilkalde hjælp på, der virker der hvor arbejdet foregår.
• 04Hjælp til den ramte bagefter, herunder krisehjælp.
• 05Vold og trusler skrevet ind i APV'en sammen med resten af det psykiske arbejdsmiljø.
• 06En årlig arbejdsmiljødrøftelse, hvor I taler om, om det virkede.

APV'en skal revideres mindst hvert 3. år. Den skal også laves om med det samme, hvis arbejdet ændrer sig — og en voldsepisode, der viser et hul, er præcis sådan en ændring.

Skriv i retningslinjerne, hvem der beslutter, om en episode meldes til politiet, og hvem der taler med den ramte dagen efter. Den slags skal være aftalt, mens alle er rolige.

Mangler noget af det, siger du det til din arbejdsleder, din arbejdsmiljørepræsentant eller din arbejdsgiver. Bliver der ikke gjort noget, kan du gå til Arbejdstilsynet.

“Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.”

— Arbejdsmiljøloven § 38, stk. 1

Den sætning gælder også, når faren er et andet menneske.