Sådan tjener du penge, mens du lærer
En af de store fordele ved en erhvervsuddannelse er, at du tjener penge, mens du uddanner dig. Så snart du har skrevet under på en uddannelsesaftale med en virksomhed, er du ansat og får elevløn. Du betaler altså ikke for at gå på hovedforløbet – tværtimod.
Elevlønnen er trappet, så den stiger, jo længere du kommer i uddannelsen. Tanken er enkel: jo mere du kan, jo mere er du værd for arbejdspladsen. Det første år ligger lønnen lavest, og den hæves typisk hvert år frem mod afslutningen. De konkrete satser afhænger af den overenskomst, der gælder på din arbejdsplads, og af, om du er ansat privat, i en kommune, i en region eller i staten.
En overenskomst er en aftale mellem arbejdsgivere og lønmodtagernes organisationer om løn og arbejdsvilkår. Den fastsætter blandt andet mindstelønnen for elever, regler om arbejdstid, ferie, pension og opsigelse. På kontorområdet er det typisk en faglig organisation, der har forhandlet de aftaler, som dækker elever – og som elev har du krav på mindst den løn og de vilkår, overenskomsten beskriver.
Uddannelsesaftalen er den skriftlige kontrakt mellem dig og virksomheden. Den beskriver, hvilket speciale du tager, hvor lang tid aftalen løber, og hvilke vilkår der gælder. Læs den grundigt, før du skriver under – og spørg endelig, hvis noget er uklart. Har du ikke en uddannelsesaftale undervejs, kan du i visse perioder være berettiget til SU i stedet, men målet er at have en aftale, så du både lærer og tjener.
Når du er udlært, skifter du fra elevløn til en faglært løn. Som faglært kontormedarbejder er du dækket af de overenskomster og funktionærregler, der gælder for kontorarbejde, og du har de rettigheder, der følger med fast ansættelse – opsigelsesvarsel, ferie, pension og typisk mulighed for videreuddannelse betalt af arbejdsgiver. At være faglært betyder, at du har et anerkendt bevis på, at du kan dit håndværk.
“Elevtiden er ikke gratis arbejdskraft – det er betalt læring, hvor du bygger både erfaring og indtægt op samtidig.”