HTX' historie: fra teknisk skole til teknisk studentereksamen

Det tekniske gymnasium, HTX, er en af de yngste af de gymnasiale uddannelser i Danmark. Men idéen bag — at koble teknik og naturvidenskab med en boglig uddannelse — er ældre end uddannelsen selv. For at forstå, hvor HTX kommer fra, må man tilbage til de tekniske skoler, der voksede frem, da Danmark gik fra landbrugsland til industrisamfund.

§Rødderne i de tekniske skoler

Da industrialiseringen tog fart i Danmark fra midten af 1800-tallet, voksede behovet for håndværkere og teknikere, der ikke bare kunne deres fag i praksis, men også kunne regne, tegne og forstå de nye maskiner. Håndværkerforeninger og laugsmestre oprettede tekniske skoler i byerne, hvor lærlinge fik undervisning i tegning, regning og fag-teori om aftenen og om søndagen — så de stadig kunne passe deres arbejde i værkstedet om dagen.

Landets ældste tekniske skole, Det tekniske Institut i København (siden Københavns Tekniske Skole), blev oprettet i 1843 af en kreds af laugsmestre. I løbet af de følgende årtier åbnede håndværkerforeninger lignende skoler i alle større byer. Det var her, den danske tradition for at forene praktisk håndværk med teknisk-naturvidenskabelig viden for alvor slog rod — en tradition, HTX senere skulle bygge videre på.

§Efterkrigstiden og jagten på tekniske hænder

Efter Anden Verdenskrig voksede industrien og velfærdssamfundet hurtigt, og med dem behovet for arbejdskraft med teknisk og naturvidenskabelig uddannelse. De gamle gymnasieformer — det almene gymnasium — var bogligt orienterede, og erhvervsuddannelserne førte sjældent videre til de højere læreanstalter. Der manglede en bro mellem det praktisk-tekniske og den videregående uddannelse.

I 1970'erne kom de erhvervsfaglige grunduddannelser (efg) til som et forsøg på at modernisere og brede erhvervsuddannelserne ud. Det var i forlængelse af denne tankegang, at idéen om en teknisk studentereksamen tog form: en uddannelse, der kunne give de teknisk interesserede unge adgang til de videregående tekniske og naturvidenskabelige uddannelser.

§Forsøget i 1982 og vejen til en rigtig studentereksamen

Den højere tekniske eksamen blev oprettet som forsøg i 1982 af Undervisningsministeriet. Baggrunden var den stigende efterspørgsel efter teknisk og naturvidenskabeligt uddannet arbejdskraft. I begyndelsen var uddannelsen toårig og lagt i direkte forlængelse af efg-basisuddannelsen — altså tænkt som en overbygning, der gav adgang videre i det tekniske spor.

Forsøget faldt godt ud, og i 1988 blev uddannelsen gjort permanent. Samtidig fik den tillagt almen studiekompetence, så den ikke længere kun åbnede tekniske døre, men gav en bredere adgang til videregående uddannelse på linje med det almene gymnasium. Et afgørende skridt fulgte i 1994, hvor uddannelsen blev gjort treårig — den længde, vi kender i dag.

§Tidslinje: HTX' udvikling

§Fra højere teknisk eksamen til teknisk studentereksamen

I 2016 skiftede uddannelsen formelt navn fra højere teknisk eksamen til teknisk studentereksamen. Den velkendte forkortelse htx blev dog bevaret. Navneskiftet var mere end kosmetik: det markerede, at HTX nu var en fuldgyldig gymnasial studentereksamen — sidestillet med STX, HHX og HF — med en teknisk og naturvidenskabelig profil som sit særkende.

§Hvordan HTX ser ud i dag

I dag er HTX et selvstændigt, treårigt gymnasium med tyngde i teknik, teknologi og naturvidenskab. Hvor lærlingen engang sad i en aftenskole med tegnebræt og regnebog efter en arbejdsdag, arbejder HTX-eleven nu i moderne laboratorier, programmerer, bygger prototyper og arbejder projektorienteret. Værktøjerne har skiftet karakter — fra rissespids og logaritmetabel til måleudstyr, computere og digitale konstruktionsprogrammer — men den grundlæggende idé er den samme som på de gamle tekniske skoler: at forene den tekniske praksis med den boglige forståelse.

“HTX voksede ud af de tekniske skolers gamle drøm: at den, der arbejder med teknik, også skal forstå teorien bag — og have vejen åben til at læse videre.”