Elevløn der stiger, overenskomst og hvad der venter bagefter
En af de store fordele ved en erhvervsuddannelse er, at du tjener penge, mens du lærer. Som forsyningsoperatørelev er du ansat i et forsyningsselskab og får elevløn — ikke SU — så snart din uddannelsesaftale er på plads. Her får du styr på, hvordan lønnen fungerer.
Når du har skrevet under på en uddannelsesaftale med en virksomhed, får du løn fra den dag, aftalen træder i kraft — også i de perioder, hvor du er på skole. Har du derimod gennemført grundforløbet uden at have fundet en læreplads endnu, kan du søge SU, hvis du er fyldt 18 år. De to ting udelukker hinanden: du er enten lønnet elev eller SU-modtagende.
Din elevløn er ikke noget, virksomheden frit fastsætter. Den følger den overenskomst, der gælder på området — forhandlet mellem arbejdsgiverne og fagforbundet (på dette felt typisk 3F). Overenskomsten fastlægger mindstesatser for elever, og de er trinvise: lønnen stiger, efterhånden som du rykker frem i uddannelsen.
Med svendebrevet skifter du status fra elev til faglært, og det giver typisk et løft i løn og ansvar. Som faglært forsyningsoperatør er du efterspurgt, fordi forsyningsselskaberne har brug for folk, der både kan arbejde sikkert med elteknik og betjene moderne overvågningsudstyr. Den konkrete løn afhænger af arbejdsplads, overenskomst, vagtordninger og din erfaring.
Forsyning er noget, der skal køre døgnet rundt. Derfor kan jobbet indebære vagtordninger, udkald og arbejde uden for normal arbejdstid — typisk med tillæg efter overenskomsten. Det er en del af at have ansvar for infrastruktur, som samfundet ikke kan undvære, og noget du skal regne ind, når du vurderer både løn og hverdag.
“Du lærer et fag, samtidig med at du tjener din egen løn — og du står med et svendebrev, der er efterspurgt, når du er færdig.”