EN ISO 5817, acceptkriterier og prøvningsmetoder
Ingen svejsning er fuldkommen — der vil altid være små uregelmæssigheder. Spørgsmålet er ikke, om der er noget, men om det, der er, ligger inden for det, kravene tillader. Til det formål findes standardiserede kvalitetsniveauer og kontrolmetoder, der gør 'god nok' til noget målbart.
Standarden EN ISO 5817 fastlægger kvalitetsniveauer for uregelmæssigheder i smeltesvejste samlinger i blandt andet stål. Den definerer tre niveauer — betegnet B, C og D — hvor B er det strengeste og D det mildeste. For hver type uregelmæssighed angiver standarden, hvor meget der må accepteres på det enkelte niveau.
| Level | Meaning |
|---|---|
| B | Strengeste krav — mindst tilladt uregelmæssighed |
| C | Mellemniveau |
| D | Mildeste af de tre — størst tilladt uregelmæssighed |
Den første og mest udbredte kontrol er den visuelle (VT): man ser sømmen efter med øjet, eventuelt med lup og måleværktøj. Mange fejl — overflademæssige porer, indbrænding, dårlig sømform, manglende rodgennemtrængning på tilgængelige sider — kan fanges visuelt, hvis man ved, hvad man leder efter.
Når kravene er højere, eller fejl kan ligge skjult inde i sømmen, bruges ikke-destruktiv prøvning, hvor emnet undersøges uden at blive ødelagt. Metoderne supplerer hinanden: nogle finder overfladefejl, andre fejl inde i materialet.
Ved destruktiv prøvning ødelægges emnet for at undersøge svejsningens egenskaber — for eksempel ved at bøje, trække eller skære den op og se på tværsnittet. Det bruges blandt andet ved kvalificering af procedurer og svejsere, hvor man netop vil bevise styrken og kvaliteten af en repræsentativ prøve.
Det er ikke altid bedst at vælge det strengeste niveau. Et højere krav koster mere i tid, forberedelse og kontrol, og er det ikke nødvendigt for konstruktionens sikkerhed, er det spild. Den projekterende vælger niveauet ud fra belastning og konsekvens, og svejseren udfører efter det — hverken mere eller mindre.
For svejseren er kontrol ikke kun en dom, men en kilde til at blive bedre. Hver påvist uregelmæssighed peger tilbage på en årsag i forberedelse, indstilling eller teknik. Den, der bruger kontrolresultaterne til at justere sit arbejde, hæver hurtigt sit eget kvalitetsniveau.