Røgalarmer, flugtveje og materialernes brandklasser
Elementær brandbekæmpelse handler om at slukke en brand, der allerede er opstået. Brandforebyggelse og brandsikring handler om at undgå branden — og om at sikre, at folk når ud, hvis den alligevel opstår. Det er to forskellige ting: at slukke ild og at bygge og bruge en bygning, så ild opstår sjældnere, spreder sig langsommere og opdages tidligere.
Brandsikring deles i to. Aktiv brandsikring er det, der træder i funktion ved en brand: røgalarmer, brandalarmanlæg, sprinkleranlæg, brandslukkere og brandtæpper. Passiv brandsikring er det, der er bygget ind i selve bygningen og virker uden at skulle 'tændes': brandsektioner, branddøre, brandvægge og valget af materialer, der modstår eller ikke bidrager til brand. De to typer supplerer hinanden.
| Type | Examples | Formål |
|---|---|---|
| Aktiv | Røgalarm, sprinkler, slukker, brandtæppe, alarmanlæg | Opdage, varsle og bekæmpe branden |
| Passiv | Brandsektioner, branddøre, brandvægge, materialevalg | Begrænse spredning og give tid til evakuering |
De fleste, der omkommer ved brand, dør af røgforgiftning — ofte i søvne, før ilden når dem. En røgalarm vækker og advarer, mens der stadig er tid til at komme ud. Røgalarmer bør placeres, hvor røg fra en begyndende brand vil samle sig, og de skal vedligeholdes: testes jævnligt og have skiftet batteri, så de virker, når det gælder. En død røgalarm beskytter ingen.
En flugtvej er den sikre vej ud af bygningen. Den skal være fri og farbar — aldrig spærret af møbler, varer eller oplag — og let at finde, ofte markeret med flugtvejsskilte og nødbelysning. Branddøre i flugtveje skal kunne lukke og må ikke kiles op, for de er en del af den passive sikring, der holder røg og ild ude af flugtvejen. Bygninger inddeles desuden i brandsektioner: brandadskillende konstruktioner, der i en periode holder ild og røg inde i ét område, så branden ikke straks breder sig til hele bygningen, og folk får tid til at komme ud.
Byggematerialer klassificeres efter, hvordan de reagerer på brand. Den europæiske standard EN 13501-1 inddeler materialer i klasser fra ikke-brændbare til let antændelige. Klasserne suppleres med tillægsklasser for, hvor meget røg materialet udvikler (s), og om det danner brændende dråber (d) — begge dele er farlige ved en brand. At kende systemet hjælper dig med at forstå, hvorfor bestemte materialer kræves bestemte steder, fx i flugtveje.
| Class | Reaktion på brand (hovedtræk) |
|---|---|
| A1 | Ingen bidrag til brand (ikke-brændbart) |
| A2 | Næsten intet bidrag til brand |
| B / C / D | Stigende bidrag — fra meget begrænset til middelstort |
| E | Stort bidrag til brand |
| F | Ikke klassificeret / let antændeligt |
Du behøver ikke være brandrådgiver for at bidrage til brandsikkerheden. Hold flugtveje fri, kil aldrig branddøre op, overbelast ikke el-installationer og forlængerledninger, og meld defekte røgalarmer, blokerede udgange eller manglende slukningsmateriel. Kend bygningens flugtveje, alarmer og samlingsplads, før det gælder. God brandsikring er summen af mange små, rigtige vaner.
“Aktiv sikring opdager og slukker; passiv sikring holder ild og røg tilbage. Sammen giver de mennesker den tid, der redder liv.”
— Brandfaglig grundregel